Plantagen

Frugten

Logoæbler

Kontakt

Naturligt eller kunstigt? 

Hvem har ikke lyst til at sætte tænderne i et rødt dansk æble? Og så endda et med kongeligt tilsnit? Billedfusk eller virkelighed? - vores opfattelse af verden sættes tit på prøve. Æblerne her er ganske naturlige!


Teknikken er klassisk - ingen fikumdik med genteknologi eller stråling - og gimmick-effekten er som skræddersyet til en tid, der ofte bekymrer sig mere om udseende end indhold.

Fakta:
De danske æblesorter er berømte for deres røde farve. Og hvad nu, hvis man kan styre farvedannelsen med lys fra almindelige elpærer? Og oven i købet farver æblet, så det kan bruges som reklamesøjle? 

Lektor Torben Toldam-Andersen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er manden bag æbleprojektet på KVL's Pomet i Tåstrup. Konceptet er sat i produktion i samarbejde med frugtavler Jan Jager, Kærsbo Frugtplantage, Nr. Broby.


Metoden er forholdsvis enkel. På et tidligt stadium i modningsprocessen, sætter man en pose omkring æblet. Man lader posen sidde på indtil høst og tager den af, når æblet plukkes. Dernæst lægges æblet på køl i et mørkt lokale og tages senere frem og belyses af elpærer, som giver æblet farve i løbet af få dage. Under belysningen kan man med f.eks. klistermærker sætte forskellige motiver på æblet. Når æblet til slut har fået sin fuldmodne røde farve, fjernes mærkerne, og det ønskede motiv vil vise sig som hvide aftegninger på den røde baggrund. Da farvningen foregår efter høst under kontrollerede forhold opnås en hidtil uset præcision og detaljeringsgrad i grafikken. Endvidere kan design og produktion finde sted igennem hele perioden fra høst til hen på foråret.
Posen bruges primært for at beskytte mod sygdomme og skadedyr, og under sydlige himmelstrøg ligeledes mod "solskoldning". Desuden opnås en frugt, der har fastere kød, og hvis skal er både tyndere og mere sprød. Æblet har hængt i mørke og har dermed ikke dannet stoffet klorofyl, der normalt giver frugten sin normale bundfarve. Ved afmontering af posen opnås en hurtig, kraftig og speciel farvedannelse, idet frugten er blevet meget lysfølsom efter mørketilværelsen - ligesom når man lufter sin vinterblege hud i forårssolens første stråler. Produktionsmetoden er skånsom overfor miljøet, da en del sprøjtemidler kan undgås og den potentielle markedsføringsværdi kan ingen vist være i tvivl om.

Lektor ved KVL

Torben Toldam Andersen